Denne side er under redigering, da vi vil forsøge at gå væk fra betegnelserne “ATT” og “PTT”, da vi har erfaret, at det skaber en del forvirring om, hvorvidt vi har mere end ét tungebånd.

Vi har kun ét tungebånd. Men det kan være stramt på forskellige måder.

Tungebåndet er en lille streng af kollagent væv, som alle mennesker har. Det bliver udviklet i fosterstadiet, hvor det fungerer som en slags vejviser for, hvordan cellerne skal dele sig, og hvordan tungen skal formes. Når fostret er cirka tre måneder gammelt, begynder selve tungen at vokse ud over det kollagene væv, og tungebåndet bliver skjult bag en slimhinde. Alle har altså et tungebånd, men et normalt tungebånd giver ikke problemer.

Hos nogle sker der imidlertid det, at tungen ikke vokser ud over det kollagene væv, eller kun gør det i nogen grad. Når tungen alligevel vokser, bliver det kollagene væv strukket, og kan binde tungen til mundgulvet, der hvor det hæfter på tungen. Det er det, vi kender som “stramt tungebånd”.

PTT – posterior tongue tie

Hvis tungen vokser lidt ud over det kollagene væv, men ikke fuldt ud over, som ved dannelsen af et normalt tungebånd, vil der være en restriktion på den bagerste og midterste del af tungen – det hedder på engelsk posterior tongue tie, forkortet PTT.

De fleste læger mener, at tungebåndet kun er stramt, hvis tungen ikke kan komme ud over tænderne. Dette passer ikke.

Ved PTT kan tungen godt komme ud og ned, men er til gengæld hæmmet i sine bevægelser opad og til siden. Derfor er det svært for folk med PTT at få tungen op i ganen.

ATT – anterior tongue tie

I få tilfælde vokser tungen slet ikke ud over det kollagene væv. Her vil tungebåndet hæfte helt eller næsten helt ude på spidsen af tungen og give restriktion i både den bagerste, midterste og forreste del af tungen  – det hedder på engelsk anterior tongue tie, forkortet ATT.

Hjerteformet tungespids er karakteristisk for ATT, selvom det også kan opleves ved PTT, og tungebåndet er tydeligt stramt. Mange med ATT kan ikke få tungen ret langt ud af munden, og det er som regel disse tilfælde, som bliver diagnosticeret og klippet af de danske ØNH-læger.

Desværre ser vi ofte, at lægerne kun klipper den synlige del af det stramme tungebånd – altså ATT-delen – og lader den resterende del af tungebåndet være. Det betyder, at tungespidsen bliver frigjort fra mundgulvet, men at tungen stadig er hæmmet af det stramme tungebånd på midten og bagerst på tungen.

For nogle hjælper det på amningen at få klippet ATT, men for de fleste er det nødvendigt at få et fuldstændigt klip, hvor der også bliver klippet PTT.

Der er altid underliggende PTT, når der er ATT.

Man kan ikke gradbøje og sige, at den ene form er værre end den anden, for alle former for stramt tungebånd kan skabe problemer. Derfor er det kun relevant at interessere sig for, hvilken slags stramt tungebånd, man har med at gøre, når behandleren skal stille diagnose og klippe.

De fire typer af stramt tungebånd

Ud over defineringen af, om tungebåndet er stramt bagtil eller fortil på tungen, inddeler lægerne tungebåndet i fire typer. Dette skal ikke læses som om, et type 1-tungebånd er værre eller mildere end for eksempel et type 4-tungebånd, blot at man har givet dem forskellige identifikationsmarkører.

Type 1 og 2 betragtes som værende ATT, mens type 3 og 4 betragtes som værende PTT.

Type 3 og 4 er dem, der er mest almindelige – og dersværre også dem, der er mindst kendskab til blandt fagfolk.

Billeder og beskrivelser er lånt med tilladelse fra Dr. Ghaheri