Personer med “stramt tungebånd” (Ankyloglossia), har et unormalt stramt eller kort tungebånd (frenulum) på undersiden af tungen. Et stramt tungebånd forhindrer tungen i at bevæge sig optimalt.

Det er en myte, at tungebåndet kun er stramt, hvis man ikke kan stikke tungen ud af munden.
De fleste med stramt tungebånd kan sagtens stikke tungen UD af munden, men kan til gengæld have problemer med at bevæge den OP OG NED eller til siderne.

Når tungebåndet er stramt, kan det også være umuligt at få tungen til at hvile mod ganen.
Den nedsatte bevægelighed i tungen kan føre til mange problemer hos både babyer, børn og voksne.

Blandt andet:

• ammeproblemer
• fejlsynkning
• spisevægring
• talevanskeligheder
• smerter i nakke og ryg
• snorken, søvnapnø og andre søvnproblemer
• vejrtrækning gennem munden
• ADHD-lignende symptomer
• angst og depression

Se hele listen og læs mere om symptomerne her

Hvorfor har man stramt tungebånd?

Tungebåndet, der består af kollagent væv, fungerer som en vejviser hos fostret, når det udvikler sig i livmoderen. Hovedets forskellige komponenter dannes i løbet af de første tre måneder, og her sørger det lille stykke væv for, at tungen vokser i den rigtige retning.

Normalt skal tungebåndets celler gå i opløsning og integreres i tungen, når fosteret er omkring 12 uger – det er den proces, som inden for cellebiologien kaldes apoptosis, på dansk “programmeret celledød”.

Et andet eksempel på apoptosis kan være sammenvoksede fingre eller tæer, eller den gradvise forsvinden af den lille halestump, som udvikles tidligt i livmoderen, mens fosteret endnu er et embryon. 

Hvis apoptosis ikke sker korrekt, kan det give et tungebånd (frenulum), som sidder fæstnet langt ude på tungespidsen eller gummen, eller det kan give et frenulum, der næsten forsvinder helt, men hvor vævet er mindre elastisk, end det skulle være.

Et stramt tungebånd er altså et resultat af, at cellerne i vævet under tungen ikke fungerer optimalt, og disse abnormaliteter kan give restriktion af tungen, så den ikke har sin fulde bevægelighed.

Et brasiliansk studie (Martinelli et al., 2013) viser, at personer med stramt tungebånd har en anden cellesammemsætning i deres tungebånd.
Læs mere om det i artiklen HER.

Hvordan diagnosticerer man stramt tungebånd?

Det kræver fagekspertise at diagnosticere et stramt tungebånd. En del stramme tungebånd ligner helt normale tungebånd, og nogle ligger endda gemt inde bag tungens slimhinde.

Det er vigtigt, at den fagperson, som skal stille diagnosen, har en efteruddannelse i at undersøge og løfte tungen korrekt, så det bliver klart, om tungebåndet giver restriktion af tungens frie bevægelse.

Selv når tungebåndet er meget tydeligt stramt, skal det altid diagnosticeres ud fra en kombination af symptomer og en grundig, funktionel undersøgelse af en fagperson, der er specialiseret i at vurdere eller behandle tungebånd.

Der er endnu ingen specialiserede læger i Danmark, som har efteruddannelsen i at behandle stramt tungebånd. Derfor tager mange til speciallæger i udlandet for at få stillet diagnosen og eventuelt få tungebåndet klippet.

Der findes en række andre fagpersoner, som er specialiserede i at vurdere, om tungebåndet er stramt. Dem kan man eventuelt vælge at konsultere, inden man rejser udenlands. Find vores liste over dem HER.

Hvis du mistænker, at du selv eller en, du kender, har stramt tungebånd, kan du se, om du genkender problemerne, vi har oplistet på vores liste over symptomer eller læse vores “Startguide“.

Hvor mange har stramt tungebånd?

Selvom begrebet har været anerkendt længe, er man først for nylig begyndt at forske i de forskellige typer af restiktion, tungebåndet kan give (se længere nede på siden for en uddybning).

I Danmark anslås det officielt, at 3-4% af nyfødte har stramt tungebånd, men da dette tal højst sandsynligt kun er baseret på to typer af restriktion – type 1 og type 2 (læs nedenfor) – er det nærliggende at antage, at det reelle tal er højere.

Flere amerikanske eksperter i tungebånd mener, at det reelle tal ligger helt oppe på 40%.

Der er endnu ikke forsket meget i årsager og betydning af stramt tungebånd, men nogle studier tyder på, at der kan være en forbindelse til en mutation af et eller flere MTHFR-gener. Undersøgelser anslår, at op mod 75% af befolkningen har denne genmutation. Man mener dog ikke, at det er alle med mutationen, der udvikler problemer med restriktion af tungen.

Tungebåndet kan give restriktion på forskellige måder – hvilken type har du?

Når man i det danske sundhedsvæsen skal diagnosticere, om et tungebånd er stramt, kigger man oftest kun på, om baby tager nok på i vægt, og om tungen kan komme ud af munden. Desværre kan disse to faktorer ikke alene afgøre, om tungebåndet bør blive klippet eller ej.

Hvis tungen ikke kan komme ud over læberne, er det næsten altid fordi, tungebåndet er stramt hele vejen ud til spidsen af tungen. I så fald giver tungebåndet restriktion på den bagerste, midterste og forreste del af tungen.
I Kotlows klassificering kaldes dette enten type 1 eller type 2, alt efter hvor yderligt restriktionen sidder. (Læs mere om Kotlows klassificering HER)
Det er disse typer, nogen betegner som “synligt tungebånd”, “det forreste tungebånd” eller ATT (fra den engelske betegnelse anterior tongue tie).

Er tungebåndet derimod “kun” stramt på den bagerste og midterste del af tungen, kan tungens forreste del stadig bevæge sig frit. Det kan for det utrænede øje synes normalt, men kan give lige så store problemer som type 1 og type 2.
I Kotlows klassificering kaldes dette for type 3 eller type 4, alt efter hvor på tungen, restriktionen sidder.
Det er disse typer, nogen kalder “skjult, stramt tungebånd”, “det bagerste tungebånd” eller PTT (fra den engelske betegnelse posterior tongue tie).

Der har gennem de seneste par år været forvirring omkring, hvorvidt vi har flere forskellige tungebånd, særligt fordi lægerne har taget betegnelserne “stramt forreste tungebånd” og “stramt bageste tungebånd” til sig.

Lad det være helt klart: Man har kun ét tungebånd, men det kan give restriktion på forskellige dele af tungen. Behandlingen er dog ens, ligegyldigt hvordan restriktionen sidder – nemlig at klippe eller brænde alt det kollagene væv, der giver restriktion.

Behandling

Et stramt tungebånd kan behandles ved et relativt enkelt indgreb, hvor vævet bliver klippet eller brændt i stykker, så tungen bliver løsnet fra bunden af munden. Behandlingen foregår i lokalbedøvelse, tager få sekunder, og der ses yderst sjældent komplikationer i forbindelse med indgrebet. 

Læs mere om behandling og risici HER