Sigrið ville ikke acceptere, at hendes datter slugte luft konstant, så hun tog til Holland og fik klippet tungebåndet, selvom de danske fagpersoner ikke mente, et klip ville ændre noget.

Af Sigrið – efternavnet er redaktionen bekendt

FORÆLDREHISTORIE: Iris blev født den 08.01.19. Eftersom hun er mit tredje barn, hvor de to andre ikke havde problemer med amningen overhovedet, undrede det mig, at hun ikke dannede vacuum. Jeg kunne næsten ikke mærke, når hun ammede, det gjorde ikke ondt eller noget som helst. Hun lavede synkebevægelser og åbnede munden, så jeg antog bare, at hun havde rigtigt fat om mit bryst.

Vi havde en lidt voldsom fødsel, hvor Iris sad “fast” i sin mundvige, med overlæben ude og underlæben inde, på grund af manglende presseveer. Hun blev hevet ud af jordemoderen, og jeg skulle presse uden presseveer.

Jordemoderen fortalte os, at vi derfor skulle være opmærksomme på eventuelle spændinger, så vi kom til kiropraktor, da Iris var en uge gammel. Der kom vi så en gang om ugen i de næste seks uger. Inden kiropraktorbesøgene var Iris meget urolig og brokkede sig næsten hele sin vågne tid. Det var ikke kolik-agtigt, men hun brokkede sig og var urolig. Hun var spændt i nakke, skulder og hofte, så mit fokus var på, at hun havde en yndlingsside og ikke på hendes mad.

Babyer udvikler sig jo forskelligt

Hun spiste egentlig fint, men slugte meget luft og gylpede meget råmælk – så jeg var sikker på, hun fik noget. Den første nat sov hun på maven, så der tænkte jeg ikke over, at hun slugte luft.

Anden nat sov hun på ryggen. Hun lå i søvne og suttede luft som om, hun havde en sut eller et bryst i munden, men det havde hun ikke. Hun lå bare dér og suttede og suttede ud i luften, og hun slugte derfor en masse luft. Jeg panikkede lidt og vendte hende om, prøvede at få hende til at bøvse.

Hun brugte cirka 10 dage på at nå tilbage op på sin fødselsvægt, hvilket jeg syntes var underligt, da hendes brødre havde brugt mellem fire og fem dage. Jeg fik aldrig ”Linse Kessler-bryster”, da mælken løb til, mælken ændrede bare farve fra råmælk til hvid. Dét syntes jeg også var underligt. Men Iris kom på normalvægten, og jeg ved, at nogle børn bare bruger lang tid.

Stramt tungebånd er bare kommet på mode

Efterfølgende tog hun 350 gram på om ugen (hendes brødre tog henholdsvis 400 og 500 gram på om ugen – mega Michelin-babyer), hvor Iris bare blev slank. Men okay, babyer er jo forskellige, og 350 gram om ugen er stadig langt over gennemsnittet, så det tænkte jeg heller ikke så meget over – selv om jeg havde en mavefornemmelse, der sagde, at et eller andet var mega galt.

Jeg kunne kun komme på, at det måtte være tungebåndet, men min sundhedsplejerske sagde, at hun lige havde set en baby, hvor tungebåndet var TYDELIGT stramt, og der havde de ikke problemer med amningen. Hun sagde også, at stramt tungebånd bare var blevet ”in” for tiden.

ØNH-lægen sagde, at det så fint ud

Jeg kontaktede den lokale Øre-Næse-Hals-læge, da Iris var halvanden måned. Det kunne simpelthen ikke passe, at hun blev ved med at ikke at kunne danne undertryk, og hver gang, jeg googlede det, så skreg internettet med “stramt tungebånd”. Men da man ikke kunne se noget tydeligt tungebånd, så havde hun en helt fin tunge, mente ØNH-lægen.

Jeg måtte eksplicit spørge ØNH-lægen, om han kunne kigge på læbebåndet, da jeg syntes, at det var lidt stramt. Dét var han enig med mig i, men han mente, at det ville på ingen måde påvirke amningen.

Efter seks besøg hos kiropraktoren, var der ikke mere at komme efter af spændinger, lød vurderingen. Men jeg kunne ikke acceptere, at hun blev ved med at sluge luft på den måde, så jeg tog kontakt til en osteopat fra listen på stramttungebånd.dk.

Osteopaten sagde, at det eneste, hun kunne pege fingre af vedrørende tungebåndet, var, at der var en liiiiillebiiittte smule restriktion bagerst på tungen. Så hun ville anbefale, at man arbejdede med funktionaliteten først fremfor at tænke klip som det første.

Efter tre behandlinger hos osteopat og en ammekonsultation hos Babyinstituttet (som også kommenterede på tungebåndet og læbebåndet), slugte Iris stadig luft og kunne stadig ikke danne undertryk.

Akuttid til klip i Holland

Da Iris så var 2,5 måned gammel begyndte min mælkeproduktion at falde. Iris faldt på vækstkurven, hovedet voksede ikke mellem de to vækstundersøgelser hos sundhedsplejersken, og jeg begyndte at panikke.
Det tog ikke mange dage, før jeg ringede til Holland (en fredag) og fik den første og bedste tid de havde (om onsdagen, altså fem dage senere), bestilte flybilletter og bookede hotel.

Jeg fløj alene med Iris fra Kastrup til Groningen tirsdag morgen og kom hjem igen onsdag aften. Med dobbelt-el-brystpumpe med i håndbagagen og en baby som ammede hver 30. minut på grund af manglende mælk. Jeg har jeg aldrig været så tæt på at kaste op af nerver og stress.

Det skal siges, at Iris altid har sovet fint om natten, efterfulgt af en lang lur på mellem tre og fem timer om formiddagen, men så var hun vågen fra klokken 12 til 20.30 – hver dag. Det resulterede i en skrigende, overtræt baby og en mere eller mindre angst-ramt mor, da pigen jo ikke sov. Hver gang hun var faldet i søvn, i det tidsrum, vågnede hun igen efter 5 minutter.

Iris opførte sig heldigvis eksemplarisk på turen, men jeg var ved at skide i bukserne af skræk, og jeg følte mig meget alene, da manden måtte blive hjemme med de to store.

Første gang, hun spiste godt

Onsdag fik Iris klippet tungebåndet i Holland. Hun skreg, jeg tudede, og hun ville ikke spise lige efter. Jeg gik en lang tur rundt i Groningen med hende i bæreselen, mens hun faldt i søvn. Hun vågnede først igen nogle timer efter, hvor hun SKREEEG på grund af sult og smerte, for der var gået alt for mange timer siden mad – og så klip af tungebåndet oveni.

Det var virkelig ufedt at stå dér, alene i Holland og med en ULTRA skrigende baby.

Jeg fik hende overtalt til at spise lidt, da vi kom hjem på hotelværelset. Jeg havde en baby i den ene hånd og en hårtørrer på fuld knald i den anden, mens jeg gik frem og tilbage for at få hende til at tage fat. Det var første gang, at hun spiste så godt. Hun var godt sulten oveni det hele, men jeg kunne mærke en markant forskel. Dog var der stadig ikke undertryk, men natten inden klippet var sidste gang, jeg havde behov for at pumpe/malke ud. Hun opretholdte selv produktionen efterfølgende.

Iris havde inden klippet afføring én gang hver anden uge. Dagen efter klip, og næsten alle dage siden (13 dage i dag), har hun haft afføring en til to gange om dagen, enkelte gange er der gået to dage imellem.

Ny dagsrytme og helt ny baby

På andendagen efter klippet sov hun to timer tidlig morgen, to timer til middag og en time eftermiddag, og så blev hun puttet ved 18-tiden uden brok. Det har ikke været sådan HVER dag siden, men 80% af tiden.

Vi har fået en helt anden dagsrytme end inden klip. De gange, hun har været overtræt, har hun ikke skreget, men har stadig været i godt humør. Hun har ikke været lige så urolig, som hun var inden turen til Holland. Nu griner og pludrer hun, selvom hun får skiftet ble klokken midnat. Vi har fået en ny baby.

Aftercare har til gengæld været noget, som man har haft lyst til at kaste op over. I starten var det en kamp at komme igennem, og jeg har hadet mig selv. Det gjorde ondt på mig, fordi jeg gjorde noget, der gjorde ondt på min datter. Det skulle bare overståes.

Hun skriger ikke lige så meget, når vi gør det nu, men hun ved godt, at jeg skal ind under hendes tunge, så hun bider sammen, hvilket resulterer i, at jeg bliver nødt til at være en tand mere grov. Men vi skal nok komme igennem det 🙂

Stadig ikke i helt mål

13 dage efter klippet SUTTER hun nu på sutten. Inden klip tyggede/gumlede hun på den.

Hun prøver at spise sine hænder (meget normalt), hvor hun sekunder af gangen laver undertryk. Hun har aldrig suttet “forkert” hos mig, da hun ikke har kunnet sutte overhovedet. Jeg har bare været så svine “heldig”, at mine bryster bare har leveret varen. Nedløbet har gjort alt arbejdet, hun skulle bare lægge munden på mine bryster, så kom mælken.

Eller, det har rettere været held i uheld, for jeg havde jo fundet ud af det tidligere, end da hun var 2,5 måned, hvis mine bryster havde været bare en lille smule svære at samarbejde med.

Den danske læge sagde, at læbebåndet ikke havde noget at sige i forhold til amningen, hvilket der er delte meninger om, men jeg er overbevist om, at hun ville ikke kunne tage fat på den måde, hun gør nu, hvis læbebåndet ikke var blevet klippet.

Jeg håber på, at undertrykket kommer en dag, når hendes muskler i munden/tungen er blevet stærkere. Men vi ser fremad 🙂

Det har bogstaveligt talt kostet blod, sved og tårer. Som min mand siger: “Flest tårer!”