Når man får “klippet” stramt læbe- eller tungebånd, fjerner lægen ved et kirurgisk indbegreb det overflødige væv på undersiden af tungen eller indersiden af læben, som forhindrer tungen og læben i at bevæge sig frit.

Det er et relativt enkelt indgreb med lav risiko for komplikationer, som dog skal foretages af en tandlæge eller øre-næse-halslæge, som har specialiseret sig i stramt tungebånd.

Hvordan foregår indgrebet?

Mange kender indgrebet som “at få klippet tungebåndet”. Det er der en god grund til. Indgrebet er nemlig i mange år blevet foretaget med en kirurgisk stålsaks.

Det er også stadig den metode, de fleste danske læger stadig bruger til at klippe det unødvendige, kollagene væv væk.

Mange udenlandske eksperter bruger i dag laserteknik eller elektrotom, som er metoder, der enten brænder vævet væk eller får det til at vaporisere (fordampe).

Fordelen ved denne form for behandling er, at der ofte er mindre blødning, fordi det samtidig lukker såret. Mindre blødning gør også, at der er bedre mulighed for at lave et fuldstændigt klip, hvor alt det restriktive væv bliver fjernet.

Indgrebet tager få sekunder og foregår som regel i lokalbedøvelse. I Danmark kræver mange ØNH-læger, at børn over tre måneder lægges i narkose for at gennemgå indgrbet, men dette vurderes ikke til at være nødvendigt af de udenlandske eksperter.

Der er fordele og ulemper ved at lægge i fuld narkose. Blandt andet gør fuld narkose det vanskeligt at lave et fuldstændigt klip, da man ikke kan se, hvornår al restriktion er løsnet, når tungen er slap.

Skal vi have en henvisning for at få klippet tungebåndet?

Det kræver ikke henvisning fra egen læge, hvis man ønsker at få tunge- eller læbebåndet klippet, hverken i Danmark eller i udlandet.
Du skal derfor blot finde den læge, du ønsker skal udføre indgrebet, og bestille tid.

Hvor kan man få indgrebet lavet?

For at få fuld effekt af behandlingen, er det vigtigt, at hele tungebåndet bliver løsnet – det vi kalder et “fuldstændigt klip”.

Det kræver, at den fagperson, man vælger til at udføre indgrebet, har taget en specialuddannelse i at klippe stramt tungebånd og i at vurdere tungens funktion.

I Europa ser vi lige nu de bedste resultater fra speciallæger (tandlæger og ØNH-læger) i Holland, Tyskland, Norge og England, men der findes også specialiserede læger i andre europæiske lande.

For nogle er den bedste løsning dog at få det foretaget herhjemme ved en dansk ØNH- eller tandlæge.

Hvilken løsning, der passer bedst til dig, kommer helt an på, hvordan tungebåndet hæfter, hvilke problemer du oplever og hvad du har af forventninger og ønsker.

Jeg tilbyder samtaler á 15 og 40 minutter, hvor du kan få hjælp til, hvilken behandler og behandlingsplan, der er bedst i dit tilfælde. Læs mere under “Book tid” her.

Du kan også blive medlem af min gratis gruppe på facebook, TungebåndsKlubben, hvor jeg deler tips og viden, og forældre deler deres erfaringer med klip af tungebånd.

Hvad er risici ved behandling?

Set med lægelige briller, er det et lille indgreb, hvor der i følge forskningen er minimal risiko for komplikationer sammenlignet med de mulige fordele.

Den bivirkning, man oftest ser ved denne behandling, er at såret vokser forkert sammen.
I følge de udenlandske læger, der både udfører indgrebet og forsker på området, sker dette for mellem 2-4% af deres patienter, men man accepterer op til 10% af patienterne som værende inden for normalen.

Når såret vokser sammen igen, bliver der dannet arvæv, som i nogle tilfælde kan give mindre bevægelighed i tungen.

Risikoen for, at dette sker, er størst ved at få foretaget klippet af en behandler, der ikke er specialiseret i stramt tungebånd, og som derfor ikke laver et fuldstændigt klip, eller som slet og ret klipper forkert.

Blødning er også en normal bivirkning.
Der vil altid være en blødning, når man udfører et invasivt indgreb, der bryder kroppens barriere – for eksempel bløder det også, når man bliver vaccineret.

Ved klip af læbe- eller tungebånd er blødningen i langt de fleste tilfælde minimal og stopper normalt efter nogle minutter.

Der er størst risiko for blødning, hvis man får klippet med saks, eller hvis der bliver klippet forkert.

Såret kan godt bløde lidt, når man bryder det op i forbindelse med aftercare. Blødning er okay, så længe det stopper efter et par minutter med pres fra for eksempel et stykke gaze eller papir.

Nogle få oplever, at baby ikke vil amme efter behandlingen. Det er dog svært at sige, om det skyldes selve behandlingen, eller om der er andre faktorer, der spiller ind – for eksempel at baby først bliver behandlet, efter morens mælkeproduktion er gået i stå, om der er spændinger i kroppen eller andet, som gør amningen svær.
Det sker sjældent, men det er dog en risiko, man bør tage med i sine overvejelser, da det kan være psykisk hårdt at måtte stoppe amningen, før man er klar til det.

Babyer og mindre børn kan risikere at udvikle en oral aversion, så de bliver bange, når noget eller nogen nærmer sig deres mund. Aversionen kan også være rettet mod lægen eller det at blive undersøgt.

Aversionen kan også opstå i forbindelse med sårbehandling eller kropsbehandling efter klippet. Det er min erfaring, at det i mange tilfælde kan afhjælpes med traumebehandling.

Nerveskader kan komme, hvis behandleren klipper forkert.
Jeg hører fra patienter, at deres læge eller anden sundhedsfaglige rådgiver har fortalt, at de ser nerveskader efter klip, dog uden at kunne konkretisere, hvor disse klip er foretaget.

Jeg har set enkelte tilfælde af nerveskader efter klip foretaget af danske læger. Jeg har for nuværende ikke kendskab til patienter, som skulle have fået nerveskader efter klip i Holland, Tyskland, Norge og England.

Hvordan skal jeg forberede mig før et klip?

Et klip af tungebåndet kan aldrig stå alene som behandling af stramt tungebånd.

Det fysiske

Jeg anbefaler altid, at du forbereder din krop på de store omvæltninger, der kan komme som følge af at få klippet tungebåndet. Det gælder både fysisk og psykisk.

Alt efter, hvor gammel du er, har din krop længe kompenseret for, at den ikke har kunne bruge sine muskler rigtigt. Du har derfor måske spændinger, låsninger eller skævheder i kroppen, og dit nervesystem kan risikere at være overbelastet.

For at indgrebet skal være effektivt, er det vigtigt at “rette kroppen op”, så den er bedst rustet til at genoptræne muskler og led efter indgrebet. Spændinger kan også gøre det svært for lægen at løsne alt det restriktive væv.

Erfaringer fra både udlandet og herhjemme viser, at en blanding af osteopat, kranio sakral terapi og/eller kiropraktor er en god måde at få løsnet op.

Hvis klippet bliver foretaget med laser, eller laser-lignende udstyr, vil der være røg og lugte brændt, hvilket kan virke voldsomt på nogen. Det kan være en god idé at forberede sig selv og sit barn på dette.
Lugten er den samme, som hvis man plukker et hår af hovedet og holder det over en flamme.

Det psykiske

Mange af dem, der har fået klippet tungebånd i udlandet, har allerede været igennem mange former for behandling og har måske et barn, som er påvirket af dette.

Hvis du ved, dit barn har svært ved nye mennesker, forandringer eller andet, er det en god idé at tage kontakt til behandleren, der skal klippe, inden jeres aftale for at drøfte, om der skal foretages særlige foranstaltninger under jeres besøg. For eksempel kan det være en god idé at have alle de praktiske informationer på plads, inden barnet kommer ind på klinikken.

Mange voksne, der har fået klippet tungebåndet, fortæller, at det også er en stor omvæltning for psyken, muligvis fordi det stramme tungebånd har forhindret Vagusnerven i at regulere nervesystemet.

Som forældre til et barn med stramt tungebånd, kan ens nervesystem også være flosset af de mange bekymringer, opvågninger, refluks eller skrigeture, som kan være en konsekvens af et stramt tungebånd.

Det kan derfor også være en god idé, for både børn og forældre, at få arbejdet med ens primitive reflekser, besøge en traumeterapeut, en biodynamisk kranio sakral teraoeut eller få lavet body-sds forud for og efter indgrebet.

Hvad skal vi gøre efter et klip?

Hvis du bliver klippet i Danmark, er det højst sandsynligt ikke nødvendigt at lave øvelser efter indgrebet, da de danske læger ikke klipper ret meget, og øvelserne derfor ikke vil gøre nogen nævneværdig forskel. (Læs en forklaring om det her)

Hvis du får et fuldstændigt klip, anbefaler eksperterne at lave øvelser med tungen i den første helingsperiode, så det ikke vokser forkert sammen, og efterfølgende massere arvævet. Man skal regne med, at øvelserne skal laves flere gange om dagen i mindst fire uger efter indgrebet.

Læs mere på vores side om aftercare HER.

Hvad kan jeg gøre, hvis jeg ikke vil have tungebåndet klippet?

Et stramt tungebånd, som giver gener, kan kun behandles ved, at man fjerner vævet, der giver restriktion i tungen. Et stramt tungebånd kan ikke strækkes længere ved manuel behandling – læs HER hvorfor.

Hvis du af den ene eller anden årsag ikke har lyst til, eller mulighed for, at få klippet tungebåndet, kan man i nogle tilfælde lindre symptomerne ved at løsne spændinger i kroppen, særligt i nakke og ryg. Det kan for eksempel være ved en kiropraktor, osteopat eller en kranio sakral terapeut.

Det kan også være en god idé at opsøge en OMFT-behandler, som kan give øvelser, der måske kan lindre symptomerne. Læs mere om OMFT her.

Kropsbehandling vil dog altid være symptombehandling, hvis tungebåndet er stramt. I så fald vil det muligvis betyde, at man skal have regelmæssige behandlinger for at holde symptomerne nede.

Jeg anbefaler altid, at man opsøger en kropsbehandlinger og får løsnet spændinger, inden man overhovedet overvejer at få klippet tungebåndet.

Spændinger i kroppen kan give mange af de samme symptomer, og derfor er det vigtigt at få udelukket, om der i virkeligheden overhovedet er tale om et stramt tungebånd.

Hvis du ikke oplever nogle symptomer, er der højst sandsynligt ikke nogen grund til at få klippet tungebåndet. Man kan leve fint og uden generende symptomer, selvom tungebåndet er stramt.