Nogle gange gør man mere skade ved blot at se tiden an og lade børn leve med smerterne frem for at klippe et stramt tungebånd. Det mener den amerikanske børnetandlæge Dr. Kotlow.

Af Charlotte K. Johannsen, OMFT-terapeut og Buteyko Vejrtrækningsterapeut

Bryder lægerne deres lægeløfte om “ikke at gøre skade”, når mødre og spædbørn skal lide unødvendigt, fordi et stramt tungebånd enten bliver ignoreret eller misdiagnosticeret? Sådan spørger den amerikanske børnetandlæge Dr. Lawrence Kotlow i sin bog “SOS 4 TOTS”, som man kan læse et uddrag af her.

Dr. Kotlow har forsket i, og behandlet, stramt tungebånd i mere end 20 år, og anses internationalt som en af de førende eksperter på området.

“Jeg bliver både forundret og forarget, når så mange børn med oversete, stramme læbe- og tungebånd bliver henvist til min klinik af enten venner, pårørende, ammekonsulenter eller kropsbehandlere,” skriver han.

Kotlow mener, at et af de mest udfordrende problemer i behandlingen af stramt tunge- og læbebånd er, at ændre på gamle, medicinske overbevisningen om, at ingen behandling er bedre end at foretage et kirurgisk indgreb.

“Den del i Lægeløftet om, at læger “ikke må gøre skade”, bliver ofte mistolket til at betyde, at man bare skal vente og se tiden an,” skriver Kotlow.

Forældre kan udvikle efterfødselsreaktioner

Mange mødre har en forventning om, at tilknytningen mellem hende og baby opstår, når hun første gang lægger sit barn til brystet for at amme.

“Desværre ender amning bare for mange mødre med at blive en tåkrummende, smertefuld oplevelse, takket være dårlig eller manglende diagnosticering af et stramt tungebånd eller læbebånd,” skriver Kotlow.

Han ser ofte i sin klinik, at de mange problemer kan få forældre til at føle, at den tætte forbindelse til deres barn ikke får lov til at udvikle sig.

I stedet er der mange, der bliver dybt frustrerede, og endda nogen der udvikler efterfødselsreaktioner som konsekvens af de mange frustrationer, det kan give, når ens baby har det dårligt, og man ikke bliver hjulpet, erfarer Kotlow.

“Når et spædbarn har smerter på grund af refluks eller er i mistrivsel, og mor må ty til at udpumpe mælk for at opretholde mælkeproduktionen, hjælper det så bedst, at man ingenting gør, eller at man laver et kirurgisk indgreb? Når mødre ikke kan forme en tæt relation til deres barn, fordi de oplever problemer med at amme og derfor udvikler depression, er det så bedst, at man ingenting gør, eller at man laver et kirurgisk indgreb?” skriver Kotlow.

“‘Gør ikke skade‘ er ikke det samme som ‘gør ingenting‘. Nogle gange gør man skade på børn, når man ikke gør noget ved deres lidelse. ”

Dr. Lawrence Kotlow

Lyt til mors mavefornemmelse

Alt for mange forældre til nyfødte med problemer fra et stramt læbe- eller tungebånd bliver sendt hjem fra hospitalet, selvom de er forvirrede og bekymrede, mener Dr. Kotlow.

“Mange mødre spørger efter hjælp til at amme, allerede når de er på hospitalet. Men de bliver mødt med ordene om, at man bare er ny mor, at alting ser fint ud, og at det vil blive bedre i løbet af et par dage. Mor kan instinktivt mærke, at noget er galt, men alle dem, der skal støtte hende, affejer det med, at hun er nybagt mor,” fortæller han.

Kotlow kritiserer, at diagnosen ofte bliver stillet eller afvist, uden nogen overhovedet har kigget i under barnets tunge.

“Mor spørger, om der mon er noget galt med hendes baby, og om der kan være enten stramt tungebånd eller stramt læbebånd. Sundhedspersonalet kigger på baby, som hviler i mors arme eller på maven, og siger, at der ikke er noget, der indikerer nogen af delene. Eller, endnu værre, at det kun er “en lille smule stramt” og derfor ikke har indflydelse på amningen,” skriver han.

Al restriktion af tungen kan give problemer

I løbet af sine mange års arbejde med restriktivt, oralt væv – de mest kendte er stramt tungebånd og stramt læbebånd, men der kan også være restriktion i kindbåndene – har Dr. Kotlow udviklet en skala for, hvordan man kan vurdere, om et læbe- eller tungebånd er stramt og dermed giver restriktion.

Ud fra hans skala, kan restriktion i tungebåndet inddeles i fire kategorier, som alle kan give problemer. Det kan man læse mere om her.

“Desværre ender amning for mange mødre med at blive en tåkrummende, smertefuld oplevelse, takket være dårlig eller manglende diagnosticering af et stramt tungebånd eller læbebånd,” skriver Kotlow.

Hvis du er i tvivl, om dit spædbarn kan have stramt tungebånd, er her nogle ting, du kan kigge efter:

Blandt de mange symptomer, mor kan opleve:

• Sår, rifter eller smerte på brystvorterne
• Læbestiftformede brystvorter efter amning
• Brystbetændelse og tilstoppede mælkegange
• Svamp i eller uden på brystet/brystvorten
• En følelse af at have for lidt mælk til at mætte dit barn

Symptomer hos baby kan være:

• Oppustet mave/ sluger meget luft
• Luft i maven kan føre til mavesmerter – det man kalder kolik
• Smerterne kan give timevis med gråd og søvnløse nætter, ikke optimal trivsel, søvnapnø mv.
• Vigende hage eller en indadvendt fold ved hagen/underlæben
• Sover med åben mund eller trækker vejret med munden
• Suttevabler
• Kliklyde eller højtlydt smasken
• Suger kinderne ind eller spilder meget mælk under amning
• Hvid på læberne, når baby ammer

(Se hele listen med symptomer her: LINK)

Hvis du tror, din baby har stramt tunge- eller læbebånd, kan du læse vores STARTGUIDE her: LINK

LÆS MERE:

Dr. Lawrence Kotlow svarer på spørgsmål om læbe- og tungebånd her: LINK
Om forskellige klassifikationer af stramt tungebånd her: LINK – og her: LINK
Om mors mælkeproduktion – og hvorfor stort set alle mødre kan producere nok mælk – her: LINK
Har du en fødselsdepression? Få gode råd her: LINK