Ofte skyldes ammeproblemer det stramt tungebånd, og mange gange behøver læbebåndet end ikke at blive klippet. Lær at spotte forskellen på, hvornår problemerne skyldes tungebåndet fremfor læbebåndet.
Af Dr. Bobby Ghaheri | oversat af Charlotte K. Johannsen
ARTIKEL: Denne artikel er skrevet af den amerikanske øre-næse-halslæge, Dr. Bobby Ghaheri, som dags dato har behandlet mere end 7000 patienter for stramt tungebånd, og som er en af de førende på sit felt.
LÆS OGSÅ: Artiklen kan læses i sin originale form på hans hjemmeside her.
I takt med, at der kommer mere fokus på, hvordan stramt læbe- og tungebånd kan påvirke amning, opstår der også flere spørgsmål om, hvordan man bedst kan vurdere, hvorfor nogle oplever ammeproblemer.
Mange fokuserer på læbebåndet som det store problem. Jeg modtager mange billeder af babylæber fra forældre, som vil vide, om et simpelt klip af læbebåndet vil løse deres problemer.
Hvorfor er der så stort fokus på læbebåndet?
Jeg har flere teorier om, hvorfor der er så stort fokus på netop læbebåndet.
En af dem er, at det er nemt at undersøge.
Indgrebet, og helingen efter et klip af læbebåndet, er relativt nemt. Strækøvelserne, som er en del af efterbehandlingen, er nogenlunde nemme at få lov til at lave på barnet, og risikoen for at det vokser forkert sammen er ekstremt lav.
Mange forældre og fagfolk er dog forvirrede omkring, hvordan et normalt læbebånd ser ud i forhold til et stramt læbebånd. (Det kan man læse mere om her).
Ville det ikke være skønt, hvis sådan et simpelt indgreb kunne løse så mange problemer?
Det er yderst sjældent, at der udelukkende er stramt læbebånd – altså i under 1% af de tilfælde, jeg behandler.
Dr. Bobak Ghaheri, amerikansk ØNH-læge og ekspert i tungebånd
Jeg tror bestemt, at overlæben spiller en rolle i forhold til at kunne amme normalt. Hvis barnet har stramt læbebånd, er det vanskeligt at få krænget overlæben op, hvilket kan give muskelspændinger som kan gøre det svært for barnet at åbne munden højt op.
Det resulterer i, at barnet kun får overfladisk fat på brystet, at barnet har en lille mund (fordi det ikke kan åbne den), smerter og sår på brystvorterne.
Mine erfaringer viser, at der blandt de babyer, som kommer i min klinik for at få hjælp til amning, i 99% af tilfældene er et stramt tungebånd. De har muligvis også et stramt læbebånd (det er der i cirka 50-60% af tilfældene), men det er yderst sjældent, at der udelukkende er stramt læbebånd – altså i under 1% af de tilfælde, jeg behandler.
I de meget få tilfælde har baby normal tungefunktion, og læberestriktionen er den eneste forhindring for at opnå et normalt tag på brystet. For langt de fleste ligger problemet altså i restriktion af tungen.
Hvorfor mener jeg, at tungen oftest er skyld i problemerne?
Tungen er den aktive muskel, som bruges under amning. Den er ansvarlig for at skabe det undertryk, som er nødvendigt for at kunne amme normalt.
Læben er til gengæld, under normale omstændigheder, en relativt statisk/passiv medspiller. Den kan vanskeliggøre amning, og en normal læbe garanterer ikke en normal amning. En normal tunge giver til gengæld et mere forudsigeligt ammeforløb.
Stort set alle studier viser, hvordan et klip af tungebåndet påvirker amningen positivt, og det gælder også for de patienter, som kun fik klippet tungebåndet.
De fleste studier ignorerede et stramt læbebånd. På trods af dette faktum, viser den tilgængelige evidens, at klip udelukkende af tungebånd var gavnligt for en problemfyldt amning.
“Efter min mening skal tungen være det første, en behandler skal undersøge, endda inden vedkommende overhovedet spekulerer på, om der kunne være problemer med læbebåndet.”
Dr. Bobak Ghaheri, amerikansk ØNH-læge og ekspert i tungebånd
Når tungen er bundet til mundgulvet, kan det påvirke læbens funktion. Hvis tungen ikke kan udføre den peristaltiske bevægelse, som er nødvendig for at kunne danne vakuum, må baby i stedet prøve at få mælken ud ved at suge kraftigt på brystet.
Ved denne metode risikerer overlæben (og underlæben) at blive suget med ind, hvilket igen betyder, at munden ikke bliver åbnet. Det kan derfor for mange ligne, at læbebåndet er stramt, selvom det i virkeligheden er tungebåndets skyld.
Tænk på de nødvendige bevægelser i læberne, når man skal drikke af et sugerør: læberne skal være spidsede og stærke nok til at holde suget.
Mennesker med lammelse i ansigtet (for eksempel ved sygdommen Bells parese eller ved slagtilfælde), kan ikke spidse læberne i den ramte side, hvilket gør suget svagt, og kan få væske til at dryppe ud af mundvigen.
De fleste symptomer kommer på grund af tungebåndet
Hvis babyens tunge ikke fungerer optimalt, vil den ofte kompensere ved at spidse læberne for at kunne holde sig fast på brystet – det kan gøre, at læberne ruller indad, også selvom der slet ikke er et stramt læbebånd.
De fleste af de symptomer, som man ofte ser hos børn med stramt tungebånd, skyldes tungens manglende evne til at bevæge sig opad:
- klikkelyde
- svagt sug
- dårlig til at tømme brystet
- spilder mælk ud af mundvigen
- falder ud på spidsen af brystet under amning
- hopper af og på brystet
- manglende vægtøgning
- falder i søvn ved brystet af udmattelse kun for at vågne op sulten igen senere
- refluks
- kolik
- smerter og sår på brystvorterne
Det største, overlappende symptom hos babyer, som udelukkende har stramt læbebånd, ses hos mødre, som har smerte under amning og ødelagte brystvorter, men ingen af de andre tunge-symptomer.
Hvis tungen har god bevægelse, vil jeg gøre det, at jeg kun behandler læbebåndet og herefter venter og ser, om der skal gøres yderligere.
Ofte er det nok kun at klippe tungebåndet
Hvis en fagperson fokuserer på et stramt læbebånd uden også at undersøge tungen, eller hvis vedkommende konstaterer, at tungen er “normal”, selvom de førnævnte symptomer på stramt tungebånd er til stede, kan det være en indikation af, at vedkommende ikke har nok viden eller erfaring med tungebånd.
Efter min mening skal tungen være det første, en behandler skal undersøge, endda inden vedkommende overhovedet spekulerer på, om der kunne være problemer med læbebåndet.
Ofte behandler jeg udelukkende tungebåndet, hvis jeg ikke er sikker på, om læben skaber problemer for amningen. I de tilfælde ser jeg som regel ikke patienterne igen, fordi det var tilstrækkeligt at klippe det stramme tungebånd for at afhjælpe ammeproblemerne.
LÆS MERE:
– Stort set alle mødre kan producere nok mælk – læs hvorfor her: LINK
– Lær mere om udviklingen af babys spisefærdigheder her: LINK
– Læs mere om stramt tunge- og læbebånd på Dr. Ghaheris hjemmeside eller på hans facebookside.
Blog Comments
Camilla Petersen
12. oktober 2020 at 18:33
Jeg er ny i det her, og har lige fundet ud af at man datter på knap 11 mdr egentlig har stramt læbebånd. Vi ammede egentlig frem til hun blev 9 måneder.
Men, hvis man har stramt lænebånd, er det så noget som skal klippes eller kan man leve med dette ?
Vh Camilla
Charlotte Johannsen
17. oktober 2020 at 23:24
Hej Camilla,
Man kan sagtens leve fint med et stramt læbebånd. Læbebåndet kan give problemer med blandt andet udtale, læbeluk (og dermed måske have indflydelse på kraniets udformning og vejrtrækningen) og huller i tænderne, så det er værd at være opmærksom på. Mange babyer ser også ud til at have stramt læbebånd, som trækker sig lidt tilbage med alderen. En ting, jeg vil sige, det er værd at være opmærksom på, er – som Ghaheri også skriver i denne artikel – at der stort set altid er et stramt tungebånd, når læbebåndet er stramt.
Bedste hilsner
Charlotte