Ny forskning sætter fokus på stramme kindbånd
Giver stramme kindbånd problemer, og skal de løsnes eller ej? Ny forskning kommer med et bud på, hvordan man vurderer det.
17. oktober 2023
Stramt tungebånd, stramme læbebånd – og så også stramme kindbånd.
Vi har hele syv bånd i munden, som kan være for stramme og give problemer med blandt andet amning, spisning og give smerter og spændinger i hele kroppen.
Men hvor meget magt har de kindbånd egentlig?
Er de overhovedet et problem?
Det har været debatteret i årevis, og eksperterne har ikke været enige i, hvornår og hvorfor, man skulle klippe kindbåndene.
(Nogle mener sågar, at de slet ikke findes…)
Hvor forskningen i tungebåndet efterhånden tæller en god mængde, så er der nemlig ikke ret meget forskning i de fire bånd, der sidder fast mellem kinder og gummer i over- og undermunden.
Ny forskning er et startskud til mere viden
For nogle måneder siden satte en række af verdens førende forskere i restriktive, orale bånd (TOTs) sig sammen.
Målet var at sætte gang i mere forskning omkring kindbånd, så vi kan få en mere saglig debat i gang om, hvordan man diagnosticerer og behandler dem.
Richard Baxter fra Tongue-Tie Center Alabama og Soroush Zaghi fra The Breathe Institute har stået i spidsen for den nye forskning, hvor man blandt andet har lavet en undersøgelse af al den nuværende forskning på området.
Ud over det, har man sendt et spørgeskema ud til behandlere rundt omkring i verden, som beskæftiger sig med TOTs, blandt andet læger, jordemødre, tandlæger, ammevejledere (IBCLC), OMFT-terapeuter, logopæder, ergoterapeuter, kiropraktorer og en lang række andre fagfolk.
Jeg er glad for at være en del af de behandlere, der har deltaget i undersøgelsen – ikke mindst på grund af de resultater, der er kommet frem.
Gennemgangen af litteraturen på området, sammenholdt med den kliniske erfaring fra 466 behandlere fra 15 forskellige lande, har givet os et redskab, vi kan arbejde ud fra.
Og jeg er sikker på, det her er startskuddet til meget mere opmærksomhed på de stramme kindbånd.
En fælles undersøgelsesmetode at snakke ud fra
Der er lavet utrolig lidt forskning på kindbånd. Derfor er det systematiske review i den nye forskning baseret på meget få artikler, og kan ikke bruges til at konkludere noget ud fra endnu.
Men forskerne bag undersøgelsen kommer med et bud på, hvordan man kan undersøge og klassificere de stramme kindbånd, så man har en fælles referenceramme og undersøgelsesmetode at snakke ud fra.
Og det kan kun gavne debatten.
Forskerne foreslår, at man kan inddele kindbånd i tre kategorier:
1: Dem der hæfter på slimhinden
2: Dem der hæfter på tandkødet
3: Dem der hæfter tæt ved eller bag på gummekanten
Udseendet er ikke altafgørende
Ligesom med tungebåndet og læbebåndet, så kan kindbåndene ikke vurderes ud fra udseendet alene.
Forfatterne foreslår derfor også en række faktorer, man skal have med i overvejelserne, når man vurderer, om kindbåndene giver problemer og har gavn af at blive løsnet.
Bliver vævet hvidt og er der ubehag, når der lægges pres på vævet? Hvilke symptomer og kompenseringer er der? Hvordan hæfter vævet, og hvordan påvirker det mobiliteten og funktionen?
Derfor er det også vigtigt, at du får båndene undersøgt ved en, som er uddannet i at vurdere alle disse ting – og som ikke kun kigger på udseendet, som mange herhjemme har tendens til at fokusere på.
Alt det her er ikke ny viden for mig.
Eftersom jeg er uddannet netop ved Tongue-Tie Center Alabama (af Richard Baxter), har jeg allerede i nogle år kigget efter disse ting, når jeg undersøger.
Jeg håber, at denne nye forskning kan være med til at gøre, at det snart igen bliver muligt for dygtige fagfolk at klippe blandt andet kindbånd herhjemme.
Har du brug for at få undersøgt stramme kindbånd (og tunge- og læbebånd), hos dig selv eller dit barn, kan du booke tid til en undersøgelse her:
Leave a Comment