Tisser dit store barn stadig i sengen om natten? Så bør du måske undersøge, om problemet i virkeligheden er forkert vejrtrækning.
Af Charlotte K. Johannsen, OMFT-terapeut og Buteyko Vejrtrækningsterapeut
Forskningen viser nemlig, at der er en sammenhæng mellem søvnforstyrrende vejrtrækning og sengevædning.
Når man lider af for eksempel søvnapnø, bliver kroppen pumpet fuld af adrenalin, hver gang man har en apnø, hvor luftrøret bliver blokeret.
Det gør, at blodtrykket øges, også blodtrykket gennem nyrerne. Det kan resultere i, at en øget mængde væske bliver presset gennem nyrerne.
Det handler om hormoner
Ud over adrealinen, er der også andre hormoner, som bliver påvirket af manglen på luft under søvn – de hedder ADH (anti-diuretic hormone) og BNP (brain natriuretic peptide).
ADH-hormonets job er at nedsætte urinproduktionen, mens BNP-hormonets job er at producere mere urin.
BNP-produktionen øges, når hjertet er under pres fra det øgede blodtryk. Det betyder, at man har en overproduktion af urin om natten, hvor der ellers skulle være nedsat produktion – og der er bare en grænse for, hvor meget en blære kan holde til.
Studier på børn, som får behandlet deres søvnforstyrrende vejrtrækning (hvilket også kan være snorken) viser, at deres urinproduktion blev normaliseret efter behandling.
Adrenalin får blæren til at tømme sig
Det går altså ud over produktionen af urin – men det går faktisk også ud over muskelaktiviteten i blæren.
Vores blære er i bund og grund en pose lavet af muskelfibre, hvor urinen bliver samlet. Når den bliver fyldt, bliver muskelvæggene strukket, og det sender et signal til vores hjerne om, at det er tid til at tømme den.
Vi kan “overhøre” dette signal, hvilket vi gør, når vi aktivt forsøger at holde os.
En anden ting, som får musklerne til at sende signalet til hjernen er, hvis der kommer spændinger i vævet – som der kommer, når der pumpes adrenalin rundt i kroppen.
Adrenalinen, som kommer, når vi får svært ved at trække vejret om natten, fører altså både til øget urinproduktion OG til, at blæren sender impulser til hjernen om at blive tømt.
Tungebåndets indflydelse på søvnforstyrrende vejrtrækning
Hvis tungebåndet er stramt, forhindrer det tungen i at komme op og hvile i ganen under søvn. I stedet falder tungen bagud mod luftvejene i svælget, hvor den lukker af enten helt (apnø) eller delvist (hypopnø).
Vejrtrækning gennem munden (som også typisk ses i sammenhæng med et stramt tungebånd) øger også risikoen for søvnforstyrrende vejrtrækning og kollaps af luftvejene under søvn.
KILDER:
- Bog: Dr. David McIntosh – Snored to Death
- Bog: Gelb & Hindin – GASP Airway Health
- Systematisk review: Rapid Maxillary Expansion and Nocturnal Enuresis in Children and Adolescents: A Systematic Review of Controlled Clinical Trials (Khalaf et. al, 2021): LINK
- Review: Obstructive sleep-disordered breathing, enuresis and combined disorders in children: chance or related association? (Zaffanello et. al, 2017): LINK
- Studie: Influence of Orthodontic Rapid Maxillary Expansion on Nocturnal Enuresis in Children (Hyla-Klekot, 2015): LINK
- Studie: Short Lingual Frenulum and Obstructive Sleep Apnea in Children (Huang et. al, 2015): LINK
Med flere…
Naturlig hjælp mod søvnapnø
Ved at træne din vejrtrækning, kan du mindske mange af generne af søvnapnø – helt uden brug af medicin eller CPAP-maske.
Buteyko-metoden lindrer søvnapnø og andre former for søvnforstyrrende vejrtrækning.
Mærk forskellen efter få ugers træning.
Leave a Comment