95 procent af alle kvinder kan rent fysisk producere nok mælk, viser tal fra WHO. Det handler i større grad om, hvorvidt de får den rigtige støtte og hjælp til at amme.

Af Redaktionen

Hvis du er en af de mange mødre, der har problemer med at amme, har du sikkert allerede hørt de mange gode råd, som – uden tvivl i den bedste mening – strømmer ind fra alle sider.

Har du prøvet en anden ammestilling?
Drikker du nok vand?
Får du nok søvn?
Spiser du *indsæt valgfri fødevare* (for det kan få mælken til at smage mærkeligt eller give baby ondt i maven, så han ikke vil amme)?

Når du har prøvet alt, og amningen stadig ikke virker, kommer enten du selv eller en af de fagpersoner, du har opsøgt for at få hjælp, ganske ofte til konklusionen: Måske kan du bare ikke producere nok mælk.

Det er en besked, som rigtig mange mødre til børn med stramt tungebånd får at høre.

Selvom der absolut er nogle kvinder, der rent fysisk ikke kan producere mælk, ligegyldigt hvor hårdt de end slider for det, så er der meget, der tyder på, at det for langt de fleste er en forkert konklusion.

Ifølge tal fra WHO, har mellem 1-5% af kvinder problemer med rent fysisk at producere brystmælk.

Det kan enten skyldes psykiske faktorer eller fysiske. For eksempel for lidt stimulation af brystet som en konsekvens af for tidlig eller kompliceret fødsel, hormonelle forstyrrelser som PCOS eller den sjældne lidelse mammary hypoplasia, på dansk kaldet hypoplasi, hvor der ikke er nok mælkeproducerende kirtelvæv i brystet.

Indikationer på hypoplasi kan være bryster, som sidder langt fra hinanden (3,8 cm eller mere), bryster som er meget lange, asymmetriske i størrelsen eller har strækmærker, som ikke er forårsaget af uvikling i teenageårene eller en graviditet. Desuden er det et hyppigt tegn, at brysterne ikke bliver større under graviditeten (Huggins et. al, 2000)

Det handler om babys evne til at malke brystet

Det er altså muligt for næsten alle kvinder rent fysisk at producere brystmælk, men det forudsætter, at der er den rigtige støtte og hjælp til at løse de problemer, man kan støde på som nybagt mor.

Mælkeproduktionen stimuleres i høj grad af, at baby svøber korrekt om brystet, hvor ofte man ammer og hvor meget mælk, der bliver fjernet fra brystet ved hver amning. (kilde)

Den amerikanske børnetandlæge, Richard Baxter, nævner i sin bog “Tongue Tied” (s. 11) et eksempel fra sin praksis, hvor en baby blev vejet inden amning og efter amning både før og efter klip af tunge- og læbebånd.

Før klippet drak babyen 2 oz (cirka 59 mL) brystmælk på 45 minutter. Umiddelbart efter indgrebet var babyen i stand til at drikke 4 oz (cirka 118 mL) på bare 10 minutter.

Det er en forbedring fra 1,3 mL/min før klip af tunge- og læbebånd til 12 mL/min straks efter klip.

“En måltidsvejning er en objektiv målestok, men det er også værd at lægge mærke til, at moderen subjektivt mærkede signifikant mindre smerte under amningen. Det her resultat er repræsentativt for de patienter, der får klippet tungebåndet korrekt,” skriver Baxter med henvisning til andre af sine kollegaers resultater.

Det er tungens bevægelser, der trækker mælken ud

Baxters erfaringer bakkes op af et studie fra 2008 (Geddes et. al), som viste, at babyer med stramt tungebånd fik omkring halvt så meget mælk ud af brystet per sug. De blev derfor enten hurtigere trætte af at amme eller ammede i ekstra lang tid af gangen.

Studiet viste gennem ultralydsoptagelser af babyer, der ammer, at hele tungen skal have fri bevægelighed for at kunne malke brystet effektivt.

Hvis tungen ikke er fri til at komme helt op i ganen og helt ned til mundgulvet, så bliver det hulrum, der dannes, når tungen er i sin laveste position, mindre. Tungen fylder mere, når barnet forsøger at få tungen ned mod mundgulvet, fordi det stramme tungebånd forhindrer tungen i at strække sig fremad.

Dermed bliver der skabt mindre vacuum, som er det, der trækker mælken ud af brystet. Det gør, at der bliver fjernet mindre mælk fra brystet end hvis tungen var fri til at danne det optimale vakuum.

Hvad kan du gøre, hvis du er bange for, at du producerer for lidt mælk?

Rent fysiologisk handler det altså sjældent om dine brysters evner til at producere mælk. Oftest handler en lav mælkeproduktion om din babys evne til at stimulere det mælkeproducerende væv.

Oplever du ammeproblemer, eller er du i tvivl om, hvorvidt du har mælk nok til at mætte dit barn, anbefaler vi, at du i første omgang opsøger en dygtig ammekonsulent – allerhelst en, som kender til udfordringerne ved at amme en baby med stramt tungebånd.

Måske kan ammekonsulenten også hjælpe med at vurdere, hvorvidt tungebåndet er stramt, og hvad der vil være den bedste løsning for jer i forhold til de problemer, I oplever.

Det er i mange tilfælde muligt at amme både fint og længe , selvom baby har et stramt tungebånd. Det er heller ikke alle stramme tungebånd, der behøver at blive klippet.

Et stramt tungebånd handler dog om meget mere end blot amning. Derfor kan det også være en god idé at få en vurdering om det videre forløb fra en behandler, der har erfaring med at vurdere ud fra et helhedsorienteret perspektiv. (Du kan finde en liste over dem, vi har bedst erfaring med, HER)

Læs mere:

Læs mere om hypoplasi (definition, billeder mv.) her: LINK
Læs en personlig beretning om hypoplasi her: LINK
Læs, hvad du kan gøre, hvis du mistænker hypoplasi, her: LINK

Kilder:

• Unicef – 14 myths about breastfeeding
• WHO – Breastfeeding
• NHS – Infant Feeding Survey, UK 2010
• Medela – Too little breastmilk? How to increase milk supply
• Ammenet – For lidt mælk
• Dr. Ghaheri – How tongue tie affects breastfeeding mechanics
• DMD Richard Baxter – Tongue Tied (2018), s. 11, 86, 87